Jeg har fået ny hjemmeside, www.torbenalbret.dk.

Siden her bliver derfor ikke længere opdateret. 

På min nye hjemmeside kan du læse meget nyt om mig, min forskning, mine foredrag, min undervisning og hvad jeg i øvrigt kan hjælpe med.
Du kan også finde artikler fra tidligere nyhedsbreve og meget andet.

Slægtshistoriske foredrag

Jeg holder gerne foredrag om mange emner inden for slægtsforskning. Foredragene har generelt en varighed af ca. 2 timer

Slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger
I mange af landets sogne er kirkebøgerne ikke bevarede før engang i løbet af 1700-tallet eller i værste fald ikke før 1813/15, og hvad gør man så?
Foredraget tager udgangspunkt i mit eget forskningsprojekt omkring kortlægning af slægtsskabsforholdene på øen Strynø 1688-1801, og hvor kirkebogen først er bevaret fra 1776.
Tilhørerne bliver præsenteret for en række kildegrupper, fx tingbøger, landstingenes skøde- og pantebøger, jordebøger, fæste- og skifteprotokoller, matrikler m.m., og hvordan vi kan hente relevante oplysninger ud af dem.

Det danske arkivvæsens historie
Når vi i dag besøger Rigsarkivets afdelinger og lokal- og stadsarkiver eller benytter os af deres efterhånden store udbud af online-arkivalier, tænker vi næppe meget over, hvorfor så meget er bevaret eller hvordan det er havnet på det enkelte arkiv.
Foredraget er en tour de force gennem de sidste 800 års arkivhistorie med særligt vægt på de sidste 150 år og ikke mindst det store arbejde, der i 1880'erne førte til oprettelsen af de tre provinsarkiver i Viborg, Odense og København.

Slægtsforskning i de nordiske lande
Foredraget er en kort præsentation af kildegrupper og hjælpemidler til slægtsforskning i Finland, Sverige, Norge og Island.
Færøerne og Grønland kan inddrages.

Præsterne udenfor kirken
Tidligere spillede præsterne en endnu vigtigere rolle i lokalsamfundet, end de gør i dag, blandt andet som formænd for skole- og fattigkommissionerne, og det har sat sig spor i arkiverne. Pastoratsarkiverne indeholder meget andet end blot kirkebøger, og dette righoldige materiale er værd at se nærmere på - også for slægtsforskere.

Lægdsruller 1788-1931
De fleste af vores mandlige forfædre har været værnepligtige, og vi kan derfor finde dem i lægdsrullerne.
Men lægdsrullerne er for mange en vanskelig kildegruppe at udnytte, da logikken bag dem ikke altid er indlysende.
Foredraget er en overordnet gennemgang af baggrunden for lægdsrullernes indførelse og deres udformning gennem perioden. Der vil være særligt fokus på overgangsperioden fra det gamle lægdsrullesystem til det nye 1849-1870.

Amtmændenes alsidige arbejde 1660-1970
Amtmændene var kongens og statsadministrationens forlængede arm ude i landet, og deres opgaver var mangfoldige. De førte tilsyn med lokaladministrationerne og var ekspeditionskontor for de sager, der skulle behandles af statsadministrationen.
Derfor kan vi i amtmændenes arkiver finde mange nyttige oplysninger, særligt af lokalhistorisk karakter, men også om mange enkeltpersoner, der måske er vores egne aner.

Retsbetjente 1600-1919
Ligesom amtmanden havde retsbetjenten (by-, herreds- eller birkefogden) en lang række opgaver, der satte ham i forbindelse med lokalbefolkningen på den ene eller anden måde. Han var dommer og politimester, skifteforvalter og foged, lægdsforstander og notarius publicus. Han forrettede borgerlige vielser og udstedte næringsbeviser samt en hel masse andet.
I løbet af foredraget vil tilhørerne blive præsenteret for en bred vifte af de arkivalier, der er bevaret fra retsbetjentembederne, og hvordan de kan bruges i slægtshistorisk sammenhæng.

I konflikt med loven
Var vores forfædre så lovlydige som vi går og tror?
Med udgangspunkt i eksempler fra min egen forskning tegner jeg et billede af et samfund, der ikke var helt så homogent, som kirkebøger og folketællinger til tider giver indtryk af.

Byggeskik på landet
Hvem, hvad, hvordan og hvornår?
Med udgangspunkt i udflytningen af en fiktiv gård omkring år 1800 beskrives de forskellige arbejdsprocesser, materialer og håndværk, der indgår i opbygningen af en klassisk dansk bondegård.
Desuden præsenteres udviklingen byggeskikken på landet fra Middelalderen til omkr. år 1900.

Familieret
Separation, skilsmisse og alimentation
Selv om skilsmisser i vore dage er langt mere almindelige, end de var tidligere, så forekom de dog oftere, end man skulle tro. Men hvem behandlede ægteskabssagerne, og hvad har det medført af arkivalier, som vi kan bruge?
Desuden vil jeg komme ind på et tredje aspekt af de familieretlige sager, nemlig alimentationssagerne, som de fleste nok kommer ud for at skulle lede efter. Jeg vil her besvare spørgsmålene: Hvornår er der en alimentationssag? - og hvor finder vi den?

Fødsler, jordemødre og kirkegangskoner
Som slægtsforskere støder vi uvægerligt på et hav af børnefødsler gennem tiderne, men hvordan har vores formødre og deres omgivelser oplevet graviditet og fødsel? Hvilke traditioner og ritualer har de skullet forholde sig til?
Disse spørgsmål søger jeg at besvare i dette foredrag, hvor jeg også sætter særligt fokus på jordemødrene: Deres uddannelse og arbejde, og hvor vi kan møde dem i kilderne.