At få styr på et livsforløb
- om min forskning vedr. Birkedommer Lund

[Denne arktikel blev oprindelig bragt i Festskrift i anledning af 50-års jubilæum for Slægthistorisk Forening, Århus, 2007]

Når vi forsker i vores slægt, vil vi komme ud for personer, hvis livsbane hurtigt lader sig kortlægge, fordi de livet igennem opholder sig i samme sogn eller område og fører en stille og rolig tilværelse. Forskningen i sådanne personer kan gøres meget struktureret og skematisk, for vi kan være næsten sikre på, at resultaterne findes i nogle ganske bestemte arkivalier.

Men vi vil sandsynligvis også komme ud for personer, der har søgt andre græsgange, og derfor er sværere at få styr på. Det vil derfor kræve mere af vores fantasi og viden om arkivaliegrupper samt en god portion held at skabe et helt billede af disse personers livsforløb.

En sådan person er min 4xtipoldefar (ane nr. 142) Søren Nielsen Lund.
Hvor han kommer fra og hvad han foretager sig før 1772 er mig stadig en gåde, men herfra og frem til sin død i år 1800 har han to så forskellige professioner som birkedommer ved Højslev Birk udenfor Skive og kromand på Store Binderup Kro i Himmerland. Jeg vil i det følgende gøre rede for, hvordan jeg har forsket i denne interessante person.

Birkedommer og kromand

Indgangen til Søren Nielsen Lund var, som det er tilfældet ved langt de fleste direkte aner, et af hans børn, nemlig datteren Johanne Sørensdatter Lund (1782-1862). Ifølge folketællingen 1845 var hun født i Binderup sogn i Himmerland, og ganske rigtigt fandt jeg også følgende indførsel i Binderup sogns kirkebog under året 1782:

Christi Himmelfarts Dag blev Birkedommer Lunds Barns Daab Publ: Johanne kaldet: frembaaret af Rasmus Møllers Kone i Sognet og fulgt af Karen Tørring, Degnens Datter fra Højslev, faddere: Chr. Aarup fra Lille Aars, fornævnte Rasmus Møller, Peder Overvad, Thomas Pedersen, Jens Smed og Niels Knudsen, alle af Binderup Sogn. [sproget lettere moderniseret]

Af denne kirkebogsindførsel er særligt to ting værd at bemærke, nemlig ordet Birkedommer og fadderenes hjemsteder. Hovedparten af fadderne kom fra sognet, en enkelt fra nabosognet Aars, men pigen, der fulgtes med gudmoderen var fra Højslev, en lille by uden for Skive – 40 kilometer væk!

Det lyder måske ikke af meget, men for 225 år siden rejste man ikke bare lige 40 kilometer for at stå fadder til et hvilket som helst barn. Søren Lund eller måske hans kone måtte altså have en nærmere tilknytning til Højslev og til degnen der. Alt dette tænkte jeg nu ikke nærmere over, da jeg i sin tid skrev kirkebogsindførslen af. Derimod hæftede jeg mig ved professionen birkedommer – det var ikke noget helt almindeligt!

Næste stop i min søgen var folketællingen 1787. Her fandt jeg familien Lund på Store Binderup Kro, hvor Søren stod opført som Husbonde, 52 Aar, i 1ste Ægteskab, Selvejer og Kromand ! Hvad var nu det? Derudover talte husstanden hans kone, Ingeborre Mynster på 37 år, 5 børn i alderen 1-11 år, 4 tjenestefolk og Sørens svigermor Elsebeth Friderica Mynster, 80 år gammel og enke efter første ægteskab.

Hurtigt videre til folketællingen 1801. Her stod Ingeborg Charlotte Lund, født Mønster opført som enke, 50 år gammel. Altså måtte Søren være død i mellemtiden.

Tilbage til kirkebogen. Begravede år 1800: Mandagen d. 30. Juni Hr. Birkedommer Lund. Og begravde 1791: den 20de Martii ere Birkedommer Lunds Svigermoder Elsebeth Friderica jordet – 80 Aar gl. Noget kunne altså tyde på, at Søren var kendt som birkedommer selv om han ikke praktiserede som sådan. 

Hjælpen kom udefra

Nogen tid efter disse fund skulle en af mine venner på Rigsarkivet, og jeg bad ham kigge efter Søren Lund i Københavns Universitets matrikel. Var han dommer, måtte han være jurist, og som sådan have taget eksamen fra universitetet.

Resultatet var negativt, men min ven, der var noget kyndigere i slægtsforskning end jeg var på det tidspunkt, havde skam kigget flere steder. Først og fremmest havde han gennemgået S. Nygaards sedler og her fundet henvisninger til Sørens børns dåb i hhv. Højslev[!] og Binderup kirkebøger samt til Folketællingerne 1787 og 1801. Dernæst havde han genemgået både eksamensprotokollen og registret til samme for den juridiske eksamen ved Københavns Universitet, desværre uden resultat. Af Nygaards Sedler fremgik desuden at Søren var birkedommer til Højslev Birk samt at hans svigermors pigenavn var Barthling. Denne sidstnævnte oplysning sendte mig ud på en længere rejse gennem præste- og købmandsslægter tilbage til det 15. århundrede, men det er en anden historie.

Søren Lunds herkomst var jeg altså ikke kommet meget nærmere, men min gode ven kunne henlede min opmærksomhed på A. Falk-Jensen og H. Hjort-Nielsens: Candidati og examinati juris – en fuldstændig fortegnelse over alle uddannede jurister fra 1736 til 1936.

Heri fandt jeg Søren Nielsen Lund, og jeg fik også en forklaring på, hvorfor han ikke fandtes i universitetets arkivalier: Han havde taget privat eksamen hos Landsdommer Leth i Viborg i 1772, hvorved han var blevet uddannet til exam.jur. Endvidere fik jeg sat årstal på hans embedsperiode, der strakte sig fra 1772 til 1782, hvorefter han havde fået bevilling på kroholdet på Store Binderup Kro. Ingeborg og han var blevet gift i Højslev i 1775. Hun var født i Skannerup ved Gjern i 1752 og hendes forældre var Skovridder Christian Mønster og hustru Elsebeth Friderica Barthling. Bogen kunne til gengæld ikke kaste lys over Sørens fødested, som forblev ukendt.

At Søren havde taget eksamen (og måske også uddannelse) i Viborg fik mig til at tjekke kirkebøgerne dér, for at se, om han måske var født i byen, men det var han ikke. Jeg fandt også frem til vielsen i Højslevs kirkebog, og her havde præsten indført følgende:

d. 20 Oct: Birchedommer og Forpagter Søren Lund og Jomfrue Ingeborg Charlotte Mønster StueBryllup efter kongl: allernaadigste Bevilling.

At Ingeborg og Søren blev viede hjemme vidner om, at de tilhørte de højere kredse i samfundet. Præsten der viede dem, var i øvrigt Ingeborgs onkel Frederik Christian Wilrich.
Turen gik nu atter til Rigsarkivet, for en stilling som birkedommer var ikke noget, man bare fik. Det var et embede, og udnævnelsen skulle konfirmeres (godkendes) af kongen.

I Danske Kancelli, 2. Departements åbne breve fandt jeg da også både kaldsbrevet, som  Staarupgaards ejer Hans Christian Moldrup havde udstedt, Sørens egen ansøgning til kongen og en kopi af kongens godkendelse. Af kaldsbrevet fremgik det, at Søren var forpagter af Baadsgaard og at han en del år havde været forvalter for Hans Christian Moldrup.

Forskning gennem andre personer

Det havde længe undret mig, hvorfor Søren havde forladt embedet i 1782 og tilsyneladende trådte et trin nedad på den sociale rangstige, men ved at forske lidt i Hans Christian Moldrup fandt jeg et muligt svar. Moldrup afhændede i 1782 Staarupgaard, og da en embedsmands karriere i hine tider var meget afhængig af herskabets nåde, så er det ganske naturligt, at den nye ejer foretrak en anden person på birkedommerposten. At Søren ikke havde en fuld juridisk eksamen var sikkert medvirkende til, at han ikke fik et nyt embede.

I spørgsmålet om Sørens ukendte herkomst var der imidlertid en oplysning, jeg havde overset betydningen af. Ved Folketællingen 1801 havde Ingeborg to logerende: Peter v. Winding, afskediget kaptajn, 71 år og hans hustru Sophie Hedvig Lund, 68 år. Sophie kunne nemt være en søster til Søren, så måske hun og hendes mand kunne være genvejen til Sørens fødested?

Ved Folketællingen 1787 boede Sophie og Peter (der her benævnes afskediget kaptajn af infanteriet) hos Sognepræsten i Vester Bølle (ca. 12 km. vest for Store Binderup). Denne sognepræst hed Poul Winding og var sandsynligvis en bror til Peter. Iflg. Wibergs Præstehistorie var Poul (Pedersen) Winding født 20. september 1733 i Kullerup Præstegård på Fyn som søn af Sognepræst Peder Nicolai Hermansen Winding.

At Sophies Peter skulle være fra Fyn understøttes også af J.C.W. og K. Hirsch: Danske og norske officerer 1648-1814. Heraf fremgår det bl.a., at Peter Winding startede sin militære karriere i Fynske nationale Infanteri Regiment i 1749 samt at han 3. oktober 1759 ansøgte om at ægte ........ Lund og at dette blev akkorderet (bevilget). Selve ansøgningen fandt jeg i Krigskancelliets refererede sager for 1759, men den kaster ikke nyt lys over sagen om Sophies (og dermed Sørens) herkomst. Selve vielsen vil efter alt at dømme kunne findes i en fynsk kirkebog, evt. dér hvor Fynske nationale Infateri Regiment er garnisoneret, så her er næste skridt i min forskning.

Forskningen i Søren Nielsen Lund og hans formodede søster Sophie Hedvig Lund er altså langt fra tilendebragt. Der resterer endnu mange timers granskning i såvel kendte som ukendte arkivalier, før jeg måske når frem til svaret.

/Torben Albret Kristensen, 2007